Ønsker I også at starte en skraldegågruppe op i jeres by / bydel, så er der 10 ting, der skal overvejes og gøres.

  1. Find nogle andre, der ønsker at starte en skraldegågruppe op. Det er vigtigt at være flere om at starte gruppen op. Vær mindst 3 og højst 5 i styringsgruppen. Det er nemmere og sjovere at gå i gang, når man er flere.

2. Overvej hvor lang tid projektet skal vare og ta’ en beslutning om, hvor lang tid I vil bruge. Vi besluttede, at vi ville gå skraldegåture i 2 år. Vi startede projektet i januar 2020, og vi afslutter projektet i december måned 2021. På det tidspunkt har vi været i gang i mere end 2 år. Det er godt at have en ramme, fordi det skaber både fokus og overblik ved, at der er en start og en slutning.

3. Overvej hvor tit I vil ud og gå skraldegåture. Vi startede med at gå ture flere gange om måneden og endte med at beslutte at gå en gang om måneden. Men så kom corona og ændrede alt. Da der ikke var, så meget man kunne lave, valgte vi at gå skraldegåture 2 gange om ugen. Siden januar har vi gået en gang om ugen. Fra juni måned starter vi ud med at gå en gang om måneden. Men lad os nu se. Vi er mange, der er begyndt at holde af at gå skraldegåture. Vi er også begyndt at holde af at mødes med andre lokale for en stund. Det er hyggeligt, og det er sundt.

4. Overvej hvornår I vil gå ud, og hvor mange timer I vil prioritere at give pr. skraldegåtur. Vi går en gang om måneden i 2 timer. Vi inviterer folk til at komme, når det passer dem mellem kl. 10 – 12. Nogle giver en halv time, andre en hel. Andre igen kommer og vil snakke og ender med at samle skrald i hele 2 timer. Da vi er forskellige, og vores livssituation er forskellig, har vi fundet en struktur, der er så fleksibel, at alle kan deltage ud fra, hvornår man kan, og hvor meget man vil samle.

5. Ring til kommunen / lokaludvalget og spørg om du / I kan låne 20 snappere til voksne, 10 til børn og 5 til de små børn. Sørg for at snapperne, der bestilles, har en ordentlig kvalitet. Hvis I køber de forkerte, kan I risikere at få ondt i hænderne og fingrene, og børnene og de unge vil klage over smerter. Efter at have undersøgt markedet valgte vi at købe hos H.G. Enemark. Spørg også kommunen, om de vil skaffe handsker. En eller to kasser er nok – det svarer til ca. 200 stk. Mere har I ikke brug for.

6. Sørg for at få en kontaktperson til kommunen, da det er rarest at tale med den samme person.

7. Skriv eller ring til lokalafdelingen af Danmarks Naturfredningsforening og be’ om det antal poser, I har brug for. Så lægger de dem til side for jer.

8. Når I har modtaget snapperne, ringer I til lokalavisen og fortæller dem om jeres planer. Spørg om de vil bakke op om projektet ved at skrive om det. Her kan I også orientere om, at I leder efter en sponser, der vil donere drikkelse til dem, der deltager i arrangementerne. Vi har lagt vægt på at få vores events i Frederiksbergbladet, fordi vi gerne vil have dem med, som ikke er på Facebook. Vi har forsøgt at henvende os til folk gennem forskellige medier for at orientere så mange aldersgrupper som muligt.

9. Når I har besluttet, hvornår I går ud første gang, skriver I ud på de sociale medier. 14 dage før I går ud, skriver I ud igen. Dernæst skriver I ud en uge før og igen dagen før. Anmod lokalavisen om at skrive ud om de første 6 gåture. Vi spurgte også kommunen, om de ville orientere om skraldegåturene på deres facebookside. Det gør de her på Frederiksberg. De poster os op til 5 gange i løbet af et år i forbindelse med følgende arrangementer:

  1. Naturfredningsforeningens store skraldeindsamlingsdag.
  2. Fastelavnsarrangementet.
  3. Påskearrangementet.
  4. World Clean Up Day
  5. Julearrangementet.

10. Overvej hvilken tone I vil bruge. Det er ikke sikkert, at alle er enige med jer omkring jeres valg af strategi. Det er ikke sikkert, at man bliver mødt positivt, fordi det i bund og grund er pinligt at samle skrald, fordi vi samler andres affald op. Nogle vil nægte at være med til at samle andre folks skrald op, hvilket vi mener er i orden. Man kan blive set på som mærkelig, fordi man prioriterer at vælge at bruge tid på at skabe en ren by.

At samle skrald burde være simpelt, men der er mange aspekter i det. Det kan være eksplosivt stof. Som tovholdere er det vigtigt, at I er opmærksomme på, hvad jeres intention er med projektet. Vi i styringsgruppen har talt rigtig meget om, hvordan vi skal skrive tilbage på nogle af de bemærkninger, som vi har fået og stadig får på de sociale medier. Enkelte gange har vi valgt ikke at svare på nogle få negative bemærkninger, da vi ønsker at holde en positiv tone, og det skal siges, at langt de fleste kommentarer er endog meget positive. Vi ønsker også at have en inkluderende attitude, fordi vi tror på, at jo flere vi kan være til at signalere ren by, jo stærkere står vi. Vi fokuserer på, at det skrald, vi ser, skal væk. Hvordan, det er havnet der, betyder mindre. Om det er mågerne eller vores medborgere, der har smidt det der – det er hip som hap. Vi tror på, at man kommer længst med at være positive!

Vi værdsætter selvfølgelig samarbejdet med den lokale naturfredningsforening, kommunen, lokalavisen og de lokale sociale medier. Hvis det ikke var for dem alle, så ville vi ikke være så godt i gang, som vi er. Men husk, forandring tager tid, så fortvivl ikke, hvis der til de første skraldegåture ikke dukker nogen op. Det handler blot om, at folk ikke er opmærksomme på projektet endnu.

Hvis I følger denne opskrift, skal I nok komme langt, fordi vi alle har det samme ønske om: Ren by, ren natur og rent hav.

Hvis I har nogle spørgsmål, så skriv og vi vender tilbage til jer. Vi kan lige så godt bakke op om hinanden. Det får vi mest ud af.

Rigtig god fornøjelse!